Contador: Bjergene er for langt fra hinanden

Bjergene på torsdagens store etape ligger for langt fra hinanden til, at man kan køre af sted alene, siger Contador.
Contador forventer at angribe i dag, men bjergene ligger fra langt fra hinanden til, at det kan blive før sidste stigning.
Contador forventer at angribe i dag, men bjergene ligger fra langt fra hinanden til, at det kan blive før sidste stigning. Foto: Christophe Ena / POLFOTO

Det bliver en hård dag i alperne, forudser Contador.

Bjergetapen ser nok ikke lettere ud gennem spanierens briller, når man tager i betragtning, at han har lovet (og er tvunget til) at angribe i dag.
Contador forudser imidlertid, at de lange nedkørsler mellem bjergene begrænser muligheden for et angreb før sidste stigning.

"De tre stigninger ligger desværre adskilt. Det gør det svært at komme af sted alene," siger han til TV2 Sporten.

For at lægge maksimalt pres på konkurrenterne håber han, at etapen bliver kørt i et højt tempo.

Hvis Saxo Bank-Sungaard-kaptajnen skal vinde touren, skal han især sætte Cadel Evans og Schleck-brødrene af på dagens ridt mod Col du Galibier. Evans er nummer to i løbet med et forspring på 1.57 minut til spanieren, mens Schleck-duoen er hhv. 39 sekunder (Andy) og 1.53 minut (Fränk) foran.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.