Coldplays forsanger Chris Martin lover, at deres nye album vil indeholde en sang, som alle burde høre inden de dør.
Det kunne sangeren fortælle inden en koncert i Mexico for nylig, skriver Entertainmentvise.com.
Bandet har endda taget en ny kreativ drejning i samarbejdet med produceren Brian Eno.
»Jeg tror, at folk før så os som et band i sort-hvid. Men nu synes vi, at vi kan gøre hvad vi vil og prøve alle mulige ting, fordi vi har det her fantastiske job.«
Herefter fortalte Martin, at han var meget fortrøstningsfuld med det nye album. For at bandet skal kunne hidse sig op over en ny plade, skal der være et nummer på, som alle bør høre inden de dør.
Det er der heldigvis på denne plade.
»Vi har denne ene sang. Jeg kan ikke fortælle jer om den, men den er grundlæggende genial.«