Bodens indehavere - to børn, der havde øjnet en god forretning i at sælge limonade tæt på det sted, hvor George Clooney var ved at indspille en film - fik en rimelig god avance på det glas limonade, de bød skuespilleren på, da han kom forbi.
Normalt tog børnene 25 cents for et glas, men da skuespilleren på vej hjem fra filmoptagelser slukkede tørsten i limonadebaren, stak han ungerne 20 dollar som tak for skænken.
Børnenes næse for en god forretning viste sig igen, da der kort efter stjernens besøg var sat et skilt op foran bode med teksten: "George Clooney was here".