Mange kosovoalbanere betragter ser Bill Clinton som deres store redningsmand, da det var under hans ledelse, at NATO besluttede sig for at bombe serbiske soldater efter halvandet års kampe mellem serbere og kosovoalbanere.
- Han er vores redningsmand. Han reddede os fra udryddelse. Jeg var begejstret over opgaven, fordi jeg ved, hvad han gjorde for os, siger den lokale kunstner Izeir Mustafa, der laver den tre meter høje bronzeskulptur, ifølge Reuters.
Blodige kampe mellem den serbiske hær og kosovoalbanske seperatister brød ud i 1998. I løbet af 18 måneder lykkedes det serberne at slå 10.000 kosovoalbanere ihjel og jage endnu flere på flugt. I 1999 greb NATO ind og indledte et 78-dage langt bombeangreb mod de serbiske soldater. Siden har Kosovo været under FN-administration.
Det er ikke første gang, at kosovoalbanerne vælger at hylde Bill Clinton. I hovedbyen Pristina findes Clinton Boulevard , der rammes ind af et 12 meter højt vægmaleri. Ifølge Reuters skal den nye skulptur også stilles op Clinton Boulevard .
Izeir Mustafa ved allerede, hvad hans næste opgave bliver, når han mod slutningen af sommeren er færdig med skulpturen af Clinton.
- Jeg skal helt sikkert lave en skulptur af Tony Blair. Han reddede os jo også, siger kunstneren til Reuters.