Det bliver noget af en stjerneparade, som genindspilningen af 'Stor opstandelse' kan byde på.
Både Martin Lawrence og Chris Rock har bekræftet, at de spiller sammen i genindspilningen af filmen, der også går under den engelske titel 'Death at the Funeral'.
Chris Rock har desuden været medforfatter på manuskriptet, og komikerne har da også sat sit tydelige aftryk på handlingen. En begravelse udvikler sig til en ren katastrofe, hvor lig bliver forbyttet, og gemte familiehemmeligheder kommer for dagens lys.
Danny Glover, der er mest kendt for samspillet med Mel Gibson i 'Dødbringende Våben'-filmene, og komikeren Tracy Morgan medvirker også i filmen.