Latter er som bekendt den bedste medicin - og især hvis den bliver ordineret af en verdensberømt komiker.
Chris Rock var ude for at ose i Garden State Plaza shoppingcentret i staten New Jersey, da vandet pludselig gik for en højgravid kvinde, der var på vej hen mod en rulletrappe.
Så snart komikeren fik øje på kvinden, kom han hende til undsætning og beroligede hende med et gratis, spontant comedy show til glæde for både kvinden og andre shoppere.
"Han fik både folk omkring ham og den kommende mor til at grine," siger et vidne til usmagazine.com og fortsætter:
"Hun så med det samme, hvem han var, og så blev hun der, indtil ambulancefolkene hentede hende," siger vidnet.
Chris Rock er far til to døtre på henholdsvis otte og seks år.
Kilde: UsMagazine.com