En fodboldkamp varer 90 minutter, men Chelseas kamp i dag var kun spændende i 27 minutter.
På det tidspunkt stod det allerede 4-0 til Chelsea, der endda var på udebane.
Målene havde Frank Lampard og den unge angriber Daniel Sturridge delt ligeligt imellem sig.
Derefter tog Chelsea en slapper, men Lampard nåede dog at fuldende sit 'uægte' hattrick da han scorede til 5-1 efter 59 minutter.
OBs onde ånd fra torsdagens Europa League, Fulhams Andy Johnson, scorede tre gange da oprykkerne Queens Park Rangers blev sendt hjem med et 6-0 nederlag. Bobby Zamora, Clint Dempsey og anfører Danny Murphy scorede ét hver.
I det nordlige London var Arsenal hos besøg hos ærkerivalerne Tottenham.
Tottenham kom foran fem minutter før pausen ved Van Der Vaart. Fem minutter efter pausen fik Arsenal skabt balance, da den unge midtbanespiller, Aaron Ramsey udlignede.
Med tyve minutter tilbage blev brasilianeren Sandro skiftet ind i stedet for Van Der Vaart, og det viste sig at være klogt.
Ti minutter senere scorede han sejrsmålet til 2-1.