"T. Hansen - så kører det for dig."
Det er den landsdækkende butikskædes slogan, men for T. Hansens øverste direktør, Bent Jensen, og driftschef Nicolaj Bertelsen er det tilsyneladende kørt helt af sporet.
De har nemlig systematisk, ifølge Ekstra Bladet, fået ulovlige fyrværkeri-batterier forsynet med nyt navn, ny indpakning og nyt sikkerhedsnummer og efterfølgende solgt hos den landsdækkende butikskæde, T. Hansen, igennem december i år.
Batterierne blev forbudt, fordi de kan vælte og skyder ildkugler ud over tilskuerne.
I juli 2011 fik T. Hansen besked om, at Sikkerhedsstyrelsen sandsynligvis vil gøre 'Kansas City' ulovlig at sælge.
Og det betyder, at fyrværkeri, som firmaet allerede har fået produceret, ikke vil kunne afsættes i Danmark, og de penge, T. Hansen har forudbetalt til fabrikken i Kina, vil være tabt.
Kilde: Ekstra Bladet