Regeringens mål om at øge antallet af mennesker, der står til rådighed for arbejdsmarkedet er langt fra nået.
Det viser en beregning fra den borgerlige tænketank Cepos.
Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen gennem en række reformer øge det såkaldte arbejdsudbud med 55.000 personer frem mod år 2020.
Men ifølge Cepos' beregninger har regeringen foreløbig øget arbejdsudbuddet med 12.100 personer, og det er bekymrende få, siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.
- Man kan blive lidt bekymret for om regeringen når sin målsætning i denne valgperiode, når man ser på dens reformplaner, siger Mads Lundby Hansen.
- Hvis det ikke lykkes at øge den strukturelle beskæftigelse med 43.000 personer, så svarer det til, at Danmark går glip af et produktionstab svarende til cirka 28 milliarder kroner, siger han.
Han peger på, at regeringen ganske vist har lavet en skattereform, der øger arbejdsudbuddet med 11.500 personer.
Dertil kommer en reform af førtidspensionen, der giver yderligere 5000 i arbejdsudbud, men både den store energiaftale samt finansloven for 2012 trækker i modsat retning.
Regeringen har dog flere reformer i støbeskeen med en reform af kontanthjælps- og SU-systemet som de mest omtalte.
Men det tænder ikke mange tællelys i mørket, mener Mads Lundby Hansen:
- Det er svært se, at sådanne reformer kan komme i nærheden af at lukke reform-mankoen på 43.000 personer, siger han.
Der blev for alvor slået hul i regnskabet for arbejdsudbuddet, da forhandlingerne om en trepartsaftale faldt på gulvet i sommer. Den skulle have øget arbejdsudbuddet med i omegnen af 20.000 personer.
Det er endnu uklart, hvordan regeringen vil indhente det tabte fra treparts-sammenbruddet.
Men Cepos har et forslag:
- Hvis man reducerede dagpengeperioden til et år, ville man kunne øge arbejdsudbuddet med 13.000 personer, siger Mads Lundby Hansen.
/ritzau/