Venstres tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har noget nær ikonstatus i liberale kredse for bogen "Fra socialstat til minimalstat".
Men hans VK-regeringer formåede ikke at levere den rene liberale vare og styrke dansk økonomi i tilstrækkelig grad i 00'ernes opgangstider.
Det er lidt firkantet sagt konklusionen fra den liberale tænketank Cepos' direktør, Martin Ågerup.
Ved et debatarrangement tirsdag om genudgivelsen af Foghs bog gennemgik han udviklingen under Foghs regeringer.
Det skete med et kritisk blik på udviklingen i de offentlige udgifter som andel af bnp, udviklingen i det offentlige forbrug, udviklingen i skattetrykket og omfanget af reformer under VK-regeringerne.
Anders Fogh Rasmussen mener selv, at VK levede op til ansvaret ved blandt andet at nedbringe gælden med 300 milliarder kroner fra 2001 til 2009. Men det var ikke nok, mener Martin Ågerup:
- På trods af at der blev filet af på gæld, så blev der ikke gjort helt nok.
- Der var ikke stor nok bevidsthed om, at i gode tider skal gælden nedbringes meget for at kompensere for opdriften i udgifterne i dårlige tider, siger han.
Martin Ågerup påpeger, at mens VK-regeringerne betalte af på gælden, så lod de samtidig de offentlige udgifter som andel af bnp stige. Der var råd til begge dele, fordi dansk økonomi buldrede frem.
Men det er et tegn på, at der kunne være gjort mere ved gælden, mener Cepos-direktøren:
- Vi oplevede, at der ikke var den helt store forståelse for, at de gode tider ikke nødvendigvis bliver ved. Vi kan se, at vi på de offentlige udgifter stadig ikke er kommet ned på det niveau, vi var.
Det offentlige forbrug til kerneydelser som sundhed, plejehjem og skoler "fik også en ordentlig tur opad". Ikke mindst fordi budgetterne skred voldsomt i Foghs regeringstid:
- For hver gang I planlagde at bruge en krone, så brugte I to. Det kunne man godt have undgået, siger Martin Ågerup.
Skulle Foghleve op til de liberale tanker i minimalstatsbogen, så skulle pengene frem for offentligt forbrug være gået til at sænke skatten:
- Skattetrykket var lidt lavere, men ikke markant lavere, da vi gik ud af Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode, siger Martin Ågerup.
Når det gælder reformer, så leverede Fogh i Cepos-optik varen med Velfærdsreformen fra 2006. Den øgede arbejdsudbuddet markant ved at hæve efterløns- og pensionsalderen.
- Tallene taler for sig selv. Problemet er, at effekterne først kommer fra 2019. Så effekterne på kort sigt var relativt begrænsede.
- Der gik rigtig mange år, før der begyndte at ske fornuftige ting på de fronter, siger Martin Ågerup.
/ritzau/