Det vil være en dag med stort fokus på hvordan markederne udvikler sig.
For rundt om i verden kæmper regeringer og organisationer nemlig nu aktivt for at forhindre sammenbrud på de internationale finansmarkeder.
Og i aftes var de europæiske centralbanker kaldt til hastemøde i den Europæiske Centralbank.
Her oplyste ECB at den aktivt vil opkøbe statsobligationer, efter at Italien og Spanien har bebudet nye foranstaltninger og reformer for at styrke deres finanser og generelle økonomi.
"Det er på baggrund af ovenstående vurderinger, at ECB aktivt vil gennemføre sin Securities Markets Programme. Dette program er designet til at hjælpe med en bedre overførsel af vores pengepolitiske beslutninger - under hensyntagen til dysfunktionelle markedssegmenter - og dermed sikre prisstabilitet i euroområdet," lyder det fra Den Europæiske Centralbank,
Samtidig oplyser G7-nationerne at de vil kæmpe aktivt for at likviditet og støtte de finansielle markeder.
Kilde: ECB