Onsdag aften skulle Caroline Wozniacki og hendes makker, Karina Ildor Jacobsgaard, forsøge at vinde den afgørende double mod svenskernes duo i Federation Cup.
Forsøget mislykkedes totalt. Det kunne faktisk ikke være gået værre. Det danske makkerpar fik nemlig æg, skriver sporten.dk.
Resultattavlen viste efter kampen 6-0, 6-0 til de to svenskere, Johanna Larsson og Sofia Arvidsson.
Tidligere på dagen havde Wozniacki dog vundet sin single over Sofia Arvidsson. Så ydmygelsen blev ikke komplet, og det skandinaviske opgør endte altså kun med en 2-1 sejr til svenskerne.