Den kurvede skuespillerinde og pin-up Carmen Electra afskyede sin krop, da hun var teenager.
Baywatch-stjernen var ulykkelig over sin figur og sultede sig for at ødelægge den. Det skriver Lse.co.uk.
»Jeg hadede virkelig mine kurver som teenager. Jeg afskyede mig selv og havde en periode hvor jeg ikke spiste. Det var bestemt ikke sundt.«
Heldigvis fandt skuespillerinden sig til rette med sit udseende.
»Min krops udseende har jeg altid skulle forholde mig til, men i dag har jeg meget mere selvtillid.«
Det skulle også undre, om hun ikke havde fået det.
Den 34-årige skuespillerinde bar stramtsiddende badedragt i adskillige afsnit af Baywatch, og hun har poseret nøgen i mandemagasinet Playboy et utal af gange.