Ifølge den amerikanske tv-station CNN har 57 procent af befolkningen i Californien stemt nej til at legalisere marihuana.
Tallene bygger på en exit poll, men det synes sikkert, at forslagene, der var samlet under navnet Proposition 19, bliver stemt ned.
Den lidt specielle afstemning, som blev afholdt samtidigt med midtvejsvalget i USA, havde til formål at lovliggøre salg, handel og brug af marihuana i USA's største stat.
Tilhængere af forslaget har argumenteret med, at man ved lovliggørelse vil komme meget vold og kriminalitet til livs. Derudover ville staten Californien årligt kunne tjene millioner på at beskatte de lovlige stoffer, men det har tilsyneladende ikke påvirket vælgerne.
I staten har dyrkning og salg af marihuana til medicinske formål har været lovligt siden 1996, men indbyggerne har altså ikke ønsket at bevæge sig yderligere ud af legaliseringsvejen.
Yderligere 14 amerikanske stater har i dag legaliseret brugen af marihuana til medicinske formål.