Find varen billigere et andet sted og få udbetalt differencen.
Landets butikker udsteder prisgarantier i ét væk. Men mange forretninger overholder ikke det, de lover.
Det viser en gennemgang af seks butikskæders produkter med prisgaranti, som Søndagsavisen har foretaget.
Problemet er blandt andet, at prisen sættes ikke ned for alle kunder, når en kunde har fundet varen billigere et andet sted.
Andre steder loves prisgaranti på egne mærkevarer, som man ikke kan købe andre steder.
Forbrugerombudsmand Henrik Øe er ikke imponeret.
- Det er vildledende at love kunderne prisgaranti, når det kun er den kæde, der sælger varen, siger han til Søndagsavisen.
Professor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School, Torben Hansen, håber, at butikkerne opper sig.
- Vil vil advare butikkerne mod systematiske spekulationer, for forbrugerne mister tilliden til butikkerne, hvis du ofte oplever problemer med prisgarantien, siger han til Søndagsavisen.
Butikskæder som Bilka, Silvan og Ilva deltager i testen.