Burnleys drøm om endnu et fantastisk Carling Cup-eventyr i lighed med sidste sæson, hvor Brian Jensen og co. nåede hele vejen til semifinalen, er brast.
Det skete i aftes, da Burnley tabte 3-2 til Barnsley fra den næstbedste række i den lille engelske pokalturnering.
Efter en halv times spil førte Burnley 1-0. Men herefter gik alt galt.
Først ramte den danske keeper Brian Jensen med kælenavnet 'The Beast' sammen med en modspiller og måtte bæres fra banen.
Derefter raslede målene ind og Burnley tabte 3-2.
Brian Jensen skal undersøges i dag, men til Ekstra Bladet siger han, at han har fået et 'godt gammeldags trælår'.