I Baywatch løb den sexede, barmfagre blondine iført rød badedragt ud i bølgen blå for at redde strandgæster i nød, og nu vil Pamela Anderson til at hjælpe stakkels vanrøgtede minke på danske minkfarme.
Nøgenmodellen Pamela Anderson er nemlig blevet opmærksom på den seneste tids afsløringer af de horrible forhold på danske minkfarme, og hun er nu klar til at hjælpe aktivt i kampen mod opdræt af dyr til pels, skriver eb.dk
Hollywood-baben er i forvejen erklæret forkæmper for dyrerettigheder, og hun løfter sløret for sit engagement mod pels ved en reception i Hollywood tirsdag eftermiddag lokal tid. Her er blandt andet den danske presse er inviteret til at møde stjernen og høre hendes mening om pelsopdræt.
I den forbindelse vil det blive afsløret, at den storbarmede blonde skønhed aktivt vil støtte den danske interesseorganisation Dyrenes Beskyttelse.
Kilde eb.dk