Den canadiske rocker Bryan Adams er blevet nægtet at spille til en minde-koncert for prinsesse Diana denne sommer. Det fortæller Entertainmentvise.com.
Det er prinsesse Dianas sønner William og Harry, der skulle have sagt nej til rockstjernen, fordi de ikke ville sætte gang i unødig opmærksomhed fra medierne.
Efter Dianas død kom det nemlig frem, at hun skulle have haft en kort affære med Bryan Adams for over ti år siden. Det er et rygte, som Adams har nægtet at kommentere på.
En kilde fortæller:
»Prinserne har intet imod Bryan Adams. Men de vil gerne undgå, at koncerterne bliver offer for løse rygter og sladder. Derfor blev det besluttet, at det ville være upassende, hvis Adams kom.«