Brutalt overfald sender sanger på hospitalet

Popstjernen Gavin Degraw er indlagt til observation på et hospital, efter han blev overfaldet i New Yorks gader.
En gåtur i New Yorks gader kostede søndag aften popsangeren Gavin DeGraw en brækket næse og flere flænger i ansigtet.
En gåtur i New Yorks gader kostede søndag aften popsangeren Gavin DeGraw en brækket næse og flere flænger i ansigtet. Foto: Polfoto, (AP Photo/Peter Kramer, File) / POLFOTO

En spadseretur søndag aften i kunstnerkvarteret East Village i New York fik søndag aften grimme konsekvenser for popstjernen Gavin DeGraw.

Degraw havde netop sagt farvel til sine venner, da han blev overfaldet af en gruppe endnu ukendte gerningsmænd, skriver flere amerikanske medier.

Den 43-årige sanger fik en hård medfart af bøllerne og har siden søndag aften været indlagt på Bellevue Hospital Center.

Overfaldet kostede ham mindst en brækket næse og flere flænger i ansigtet, men ifølge politiet er hans tilstand stabil.

Sangeren er bedst kendt for numrene Chariot og I Dont Want To Be, som er titelmelodien til tv-serien 'One Tree Hill'.

Politiet ved endnu ikke, hvor mange der deltog i overfaldet, eller hvorfor det overhovedet fandt sted.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.