Med et brag, der kunne høres langt væk, forsøgte to tyve ombord på en gummiged tidligt i morges at gennemføre et rambuktyveri mod Danske Bank på Sundvej i Horsens.
De to kørte med stor fart en gummiged igennem facaden på banken, skriver eb.dk.
"Et kvindeligt vidne anmeldte klokken 6.19, at to mand i en gummiged havde forsøgt at køre ind i bankfilialen, men tilsyneladende mislykkedes det, for de stak af fra stedet, " siger politiets vagtchef til avisen.
De to røvere blev efterfølgende samlet op af en medskyldig i en sort firehjulstrækker, siger vagtchefen.
Politiet formoder, at bankens dankort-automat var målet for indbruddet.