Eksamen fremkalder normalt kolde håndflader og sved på panden hos de fleste studerende, som er dårlige til udenadslære.
Men det slags nervøsitet er der nu midler mod.
For hvis der er noget, du ikke lige kan huske til eksamen, så kan du i fremtiden bare slå efter på Google.
Resultaterne af et forsøg med internet til eksamen er nemlig så gode, at forsøget nu foreslås gennemført på landsplan. Det skriver Berlingske Tidende.
I et to-årigt forsøg har handelsskole- og gymnasieelever i fag som dansk, virksomhedsøkonomi og matematik på A-niveau lov til at surfe på nettet.
Tidligere har man frygtet, at eleverne ville bruge nettet til at snyde til deres eksamen - men det er ikke tilfældet, viser forsøget. Eleverne har nemlig slet ikke tid til den slags under eksamen, skriver avisen.
Men snyder eleverne så ikke, når de sådan har fri adgang til nettet. Nej, mener formanden for gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly.
"I undervisningen bruger vi internet, og derfor er det rigtig godt med det her forsøg, der kan tilpasse fremtidige eksaminer, så vi også kan inddrage nettet her," siger han.