Bruce Willis er i øjeblikket i gang med at optage den fjerde film i Die Hard-rækken – ’Live Free or Die Hard’.
I den er der indføjet et par nøgenscener, så derfor har stjernen besluttet sig for at gøre noget ved håndtagene på sidebenene, skriver Lse.co.uk.
»Jeg har et par få nøgenscener, så jeg vil gerne se godt ud,« fortæller Bruce Willis.
Den aldrende skuespiller har kastet sig ud i et benhårdt træningsprogram, der skal få hans buttede, midaldrende krop til at blive fit som en top-trimmet strandløves.
Selvom Willis blev skilt fra Demi Moore i 2000, og han nu er blevet 50 år, har han ingen problemer med det modsatte køn. Han er således blev sat i forbindelse med en lang række unge skuespillerinder.
Bruce udtalte selv om sine fortrin sidste år:
»Sex er meget bedre, når man bliver 50. Man har knap så travlt og kender nogle flere tricks.«
Bruce Willis skal endnu engang spille politimanden John McLane, der skal redde verden fra ondskabsfulde terrorister.