Rygterne har svirret længe, men nu bliver det bekræftet, at Brøndby forhandler med Lillestrøms topscorer Anthony Ujah.
Det er Ujahs agent Atta Aneke, der siger til den norskeavis dagbladet, at den 20-årige nigerianske angriber drøfter en kontrakt med Brøndby.
Forhandlingerne er dog stadig kun i en indledende fase, siger Atta Aneke.
Anthony Ujah scorede 14 mål i sidste sæson, og han er i denne sæson topscorer i den norske tippeliga, hvor han indtil videre har scoret ni mål i lige så mange kampe.
Flere medier skriver, at Ujah er en ombejlet herre, der blandt andet har været i søgelyset hos Michael Laudrups Mallorca.
Ujahs agent siger, at det vigigste er, at den norske topscorer kommer til en klub, hvor han får spilletid.
"Det vigtigste for Anthony er at få spille fast. Han vil selvfølgelig helst spille på så højt niveau som muligt, men han skal have spilletid for at kunne tage skridtet videre," siger agenten.