Brøndbyspilleren Michael Krohn-Dehli er gennem længere tid blevet sat i forbindelse med den hollandske klub Groningen.
Men nu skriver Tipsbladet.dk, at den hollandske klub er uinteresseret i den danske landsholdspiller.
Det har ellers tidligere på ugen lydt, at klubben var på udkig efter Krohn-Dehli, der tidligere har spillet ungdomsbold i storklubben Ajax.
Men i Groningen kender man åbenbart ikke til den interesse for spilleren.
"Det er ikke sandt, at vi vil have Michael Krohn-Dehli. Vores trup er komplet forud for den kommende sæson. Vi skal ikke have flere ind," siger Richard van Elsacker fra Groningen til tipsbladet.dk
Klubben har i forvejen danskerne Thomas Enevoldsen og Nicklas Pedersen til truppen.
Kilde: Tipsbladet.dk