Britney Spears nyeste påfund er ifølge venner, at hun overvejer at konvertere til Islam, skriver gossipavisen News Of The World.
Hun er ifølge vennerne så forelsket i sin nye kæreste, paparazzi-fotografen Adnan Ghalib, at hun er villig til at blive muslim og gifte sig med ham.
Et af Ghalibs familiemedlemmer siger til News Of The World:
- Selvom hans far har slået hånden af ham, er der stadig en vej tilbage - hvis Britney bliver muslim og de bliver gift, siger kilden.
Samtidig bekræfter flere af Britney venner overfor avisen, at hendes tanker om at konvertere til Islam blot er én af flere vidtgående ideer, hun overvejer i øjeblikket
Comeback som supermor
Venner fortæller avisen, at hun desuden planlægger at iscenesætte sin egen død.
- Hun har overvejet alle mulige skøre planer for at lægge sit liv om. Hun har talt seriøst om at iscenesætte sin død, flytte langt væk og endda plastikoperationer. Det er skræmmende at høre hende romantisere om disse sindssyge planer. Hun tror, at hun ved at tilbringe et halvt år væk kan vende tilbage i rollen som supermoderen Britney, siger en ven af Britney til News Of The World.
Britneys forhold til Ghalib er angiveligt af stor betydning for hende.
- Vi tager os af hinanden. Han er den eneste, der forstår mig. Det er seriøst, sagde Britney ifølge avisen til et tvivlende familiemedlem.