Det har ganske enkelt ikke været Britneys uge. I weekenden klippede hun sig skaldet og fik to tatoveringer, mandag gik hun med blond paryk, kort efter lod hun sig indlægge og tjekkede ud igen, lod sig indlægge - og tjekkede sig ud igen. Selv om pop-og partyprinsessen tydeligvis har brug for hjælp, kan hun åbenbart ikke magte at tage imod den.
Ifølge nyhedsmagasinet ’The Insider’ var Britney kun indlagt knapt et døgn, før hun onsdag morgen ringede efter en taxa og forlod ’Promises Malibu Behandlingshjem’.
Siden bruddet med manden Kevin Federline, har Britney Spears mest været kendt for at leve livet i overhalingsbanen med druk, strip og stoffer i selskab af blandt andre hotelarvingen Paris Hilton.
På behandlingshjemmet har man ikke ønsket at kommentere Spears’ hurtige exit.