I et radiointerview med American Idol -værten Ryan Seacrest fik albumaktuelle Britney Spears forleden lov til at tale ud.
Og meget tyder på, at popstjernen med gode anmeldelser i ryggen for albummet Blackout , er på vej tilbage på toppen.
Hun var i hvert fald ikke i tvivl om, at det er resten af verden - og ikke hende selv - den har været gal med det seneste års tid.
- Det er sørgeligt, hvor ond verden kan være. Men i sidste ende må du bare vide med dig selv, at du gør det bedste, du kan. Jeg prøver ikke at lade det gå mig på, fortalte Britney i interviewet, hvor hun også svarede bekræftende på, at hun gør alt, hvad hun kan for sine børn, Jayden James og Sean Preston.
- Åh Gud, ja, jeg gør, lød det fra Britney, der indtil videre kun må have begrænset kontakt med sine børn, der bor hos faren, Kevin Federline.
I retten i tirsdags fik hun tilkendt to eftermiddage og en aften om ugen sammen med sine drenge. Men i interviewet virkede det ikke som om, at Britney selv var klar over, hvornår hun havde besøgsret.
- Det er noget, som retten ved. Alt det har min advokat styr på, sagde Britney, der også kunne berette, at hun fejrede udgivelsen af sit album med at se film og spise kylling.
Britney Spears er i øjeblikket under overvågning af en coach, der i sin rapport til retten skriver, at Britney elsker sine sønner, at de er knyttede til hende, men at atsmosfæren i hendes hjem er kaotisk, og at hun sjældent leger eller taler med sine drenge.
Tsk tsk...