Under indspilningen af Britneys seneste musikvideo til singlen Gimme More lavede den skandalombruste sangerinde så meget ballade, at det var tæt på, at videoen aldrig blev færdig.
Og siden da har det ene sammenbrud efter det andet ramt popstjernen.
Om det er derfor, at producerne denne gang har valgt at animere Britney, vides ikke, men i hvert fald udkommer hendes næste musikvideo til sangen Break The Ice som tegnefilm.
I videoen fremstår Britney som en futuristisk heltinde iklædt bodysuit, der bærer navnet Victory , og eftersigende skulle figuren være Britneys egen idé.
Herudover skal Britney også snart medvirke i komedieserien How I Met Your Mother , hvor hun skal spille en receptionist med navnet Abby.
Angiveligt deltog Britney forleden i en manuskriptprøve, der ifølge producerne gik helt fint . Så måske popstjernen igen er på ret køl.