Den unge sangerinde er blevet kåret som den berømthed, der ser værst ud tæt på. Ifølge TVPredictions.com er hun et trist syn på tv, og derfor topper hun hjemmesidens årlige meningsmåling.
- Britney var engang kendt som en delikatesse, men i dag ser hun ud, som om hun ikke bestiller ret meget andet end at guffe lækkerier. Helt tæt på ser hun 10 år ældre ud, end hun er. Hendes ansigt viser tegn på for tidlig aldring med rynker ved øjnene og om munden, lyder de hårde ord fra hjemmesidens bagmand Phillip Swan.
Hun får kritik i lange baner, men alligevel ser det ud som om, at hendes comebacksingle begynder at ligne et hit. Sangen Gimme more ligger på top-20 på de store amerikanske airplaychart.