Efter måneders nedtur ser det nu endelig ud til at gå i den rigtige retning for Britney Spears.
Mens det har snurret med rygter om, at hun og eksmanden Kevin Federline er ved at finde sammen igen, har hun i al hemmelighed sammen med sin far, Jamie Spears, forhandlet med den danske Hollywood-agent Claus Hjelmbak om en ny, fælles forretning.
Ifølge kilder skal sangeren sammen med Hjelmbak.starte en amerikansk import af dansk design i form af pyntegenstande
- Hjelmbak har holdt møder med Jamie og Britney gennem de seneste par måneder, og nu er aftalen faldet på plads, siger en kilde til MSN Gossip.
Claus Hjelmbak, der for tiden er i Danmark, bekræfter at han forhandler med Britney.
- Det er korrekt, at vi har diskuteret forskellige projekter, men der er ikke noget fastlagt på nuværende tidspunkt. Det er også korrekt, at jeg har været i daglig konstant med Britney og hendes far gennem de seneste par måneder, siger Claus Hjelmbak til MSN Gossip.
Britney Spears og Claus Hjelmbak har været gode venner i snart tre år. Sidste gang Claus Hjelmbak skulle holde fest i sit danske modehus i L.A, Scandinavian Style Mansion, var det meningen, at Britney skulle have været vært.
Men festen blev flyttet, da Britney blev indlagt med nervesammenbrud, og i stedet tog en anden skandaledronning - nemlig Lindsay Lohan - over.