Hvis man var optimist, kunne man sige, at det altid er noget, at Oliver Letwin bruger skraldespanden.
Det er dog langt fra alle, der kan se det positive i, at den britiske politiker med titlen 'Cabinet Office minister' gøren med vigitge papirer. Ifølge den britiske avis The Daily Mirror har han brugt en offentlige parkrs skraldespand til at skaffe sig af med over 100 vigtige dokumenter om så følsomme ting som national sikkerhed, terrorbekæmpelse og private detaljer om andre ansatte.
I fem dage har The Daily Mirror skygget Oliver Letwin, der efterfølgende har indrømmet over for avisen, at han hver morgen har indfundet sig i en park nær statsministerboligen i Downing Street 10. Her har han brugt det gode vejr til at forberede sig.
"Oliver Letwin læser noget af sin parlamentariske korrespondance i parken, før han tager på arbejde, og nogle gange smider han brevene ud i parken. Men det er ikke følsommer dokumenter," forsikrer en talsmand fra Oliver Letwins ministerium over for BBC.
The Daily Mirror fastholder dog, at der er tale om detaljerede dokumenter om afhøringer af terrorister og informationer om blandt andre premierminister David Cameron og de liberale demokaters leder Nick Clegg.
Kilde: BBC