Otto er på vej ud af døren, da der kommer melding fra vagtcentralen:

”Der er voldsomme husspektakler i Hvidovre. En mand sparker og slår en kvinde. Vi skal have en patruljebil ud hurtigt.”

Men denne gang er det ikke hundeføreren Ottos tur til at rykke ud. Klokken er blevet seks mandag morgen og hans vagt er slut.

Læs også: Otto kan snakke folk ned fra månen

Natten har ellers været rolig hos Københavns Vestegns Politi: Et par indbrud, en påsat brand i et solarium, spirituskørsel, to togsurfere, en kvinde, der blev truet på livet af to af eks-mandens håndlangere og noget hærværk.

Mens kollegerne kører til Hvidovre, henter Otto sin patruljehund Brian nede i parkeringskælderen og kører hjem for at sove nattevagten ud af kroppen.

Læs også: Sex med døden til følge

Mens han sover, er der nyt fra voldssagen i Hvidovre.

Manden er blevet anholdt og er nu sigtet for vold.

Brian arbejder ikke for Ottos blå øjnes skyld

Nattevagten mellem søndag og mandag er Ottos sidste i en uge. I den kommende uge skal han ikke køre patrulje, men i stedet undervise andre hundeførere i, hvordan de opnår de bedste resultater med deres hunde.

Det glæder han sig til, fortæller han, da nattevagten starter søndag klokken søndag kl. 22.00.

”Politihundene arbejder ikke for vores blå øjnes skyld. De arbejder for dem selv. I vores træningsform udnytter vi hundenes lyst til at opnå resultater. Vi roser dem. Giver dem godbidder. Og skælder dem aldrig ud,” siger han, da han sætter sig ind i patruljebilen.

Ottos kollega Tom er helt enig. Hundenes evner skal fremelskes. Og de kommer altid i første række.

Det er der udbredt enighed om i hundefører-miljøet hos Vestegns Politi.

"I må gerne sige til os, at vores biler er gamle. Og at vores koner er grimme. Men I må aldrig kritisere vores hunde. Sådan er det bare," siger han.

Brian til træning

I aften er det Brians tur til at komme ud og afprøve sine færdigheder. De aftener, hvor der ikke er travlt med opgaver, tager hundeførerne ud og lægger spor og rekvisitter, som hundene skal snuse sig frem til.

Det kan være alt fra et koben, en nøgle, en strømpe til hår, blod, sæd eller tyggegummi.

Otto går i gang med at lægge biologiske spor ud. Blod på en sten. Sæd på en anden sten. En nøgle under et blad. En hårtot klemt fast i et hegn. Imens sidder Brian inde i bilen.

Sæden og blodet er købt og betalt

I politisprog hedder aftenens øvelse en gerningsstedssøgning. Det, der søges, er det samme som ved en 'rigtig' forbrydelse, men denne aften er ”materialerne” dog købt og betalt.

Det er et arbejde, Brian er kendt for at være uhyre god til i den virkelige verden.

”Men vi øver det også hele tiden. Jeg gemmer dagligt ting og sager, som Brian skal finde. Det er jo hans liv at opsnuse fært,” siger Otto.

Men det er ikke kun hundens næse, der har betydning for om træningens resultat bliver godt.

Træner ikke på dårlige dage

Hundeføreren har en stor del af ansvaret. Eller rettere sagt: Hans humør er helt afgørende for, om hunden lykkes med opgaven.

”Hvis jeg har en dårlig dag, så tager jeg ikke ud og træner med Brian. Det vil der kun komme noget skidt ud af. For jeg vil ikke kunne lade være med at fokusere på de negative ting, og det vil Brian kunne mærke og tage på sig. Og så bliver det ikke en god oplevelse for ham,” siger Otto.

Find blodet, Brian

Klokken er 23.00, da Otto og Brian igen kører ud på patrulje. Uden at Brian har været ude af bilen - sporene ligger der bare. For det skal ikke være for let for Brian: Jo ældre, sporerne er, des sværere bliver det for ham at snuse sig frem til dem.

Der går fire og en halv time, før vi er tilbage igen. Brian, der ikke har lavet noget særligt denne aften, er begejstret for at komme i gang med arbejdet.

Otto slipper Brian fri. Han snuser området igennem, koncentreret med hele halen logrende i pendulfart.

Otto giver ham løbende kommandoer: "Søge" og "finde" - alt efter hvad Brians kropssprog fortæller ham.

"Når jeg kan se, at det nu kun er spidsen af Brians hale, der logrer i små staccato-bevægelser, så er det fordi, han er tæt på et vigtigt spor," fortæller Otto.

"Du er sgu' så dygtig"

Og det går hurtigt. Meget hurtigt. 10 minutter senere er blod, sæd, nøgle og hår lokaliseret.

Hver gang lægger Brian sig ned med snuden helt ned i "beviset" og giver hals til Otto.

”Du er sgu’ så dygtig,” siger Otto og belønner Brian ved at kaste lidt med bold. Frem og tilbage.

Brian er mere end tilfreds - og nu er han færdig for i aften.

For ham er det hele bare en leg. Ligegyldigt om "beviserne" er købte eller af den slags, som kan fælde en kriminel i den virkelige verden.

Otto og Brian kører tilbage til politistationen.

Roger, over and out.