Ifølge politiet i Paris, er en brevbombe eksploderet ved den Indonesiske ambassade. Der er indtil videre ingen meldinger om tilskadekomne.
Tidligt i morges blev bomben opdaget af en ansat på ambassaden. Personen nåede at komme sikkerhed, før bomben eksploderede.
Brevet eksploderede omkring klokken 5.45 i morges. De nærmeste bygninger meldes beskadiget.
Politiet er ikke nået langt i deres opklaring, men en politikilde oplyser til det franske website 20 Minutes, at man indtil videre mistænker tre mænd for at have smidt en pakke i nærheden af ambassadebygningen.
Den indonesiske ambassade ligger i det 16. arrondissement i det vestlige Paris.
Kilde: 20 Minutes