Massemorderen Anders Behring Breivik var kendt af den norske efterretningstjeneste PST inden angrebene på Norge i fredags.
Han stod på en liste over mistænkte, der har handlet hos en polsk forhandler af kemikalier.
Tidligere i dag blev en mand, ifølge polske medier, anholdt i Polen. Manden var netop ejer af et firma, der sælger kemikalier over internettet. Angiveligt var det oplysninger i Anders Breiviks manifest, der førte norsk politi på sporet af denne forhandler.
Breivik kemikalier til at fremstille den kæmpe bombe, der dræbte otte mennesker i regeringskvarteret i Oslo. Efter bomben tog terroristen ud og udførte sin uhyrlige massakre på de unge på øen Utøya.
Norsk politi har netop justeret antallet af døde efter fredagens angreb. Nu er det officielle dødstal på 76.
Breivik er sigtet efter den norske terrorparagraf, der kan give op til 21 års fængsel.