På spørgsmålet om Anders Breivik vil deltage i en hjernescanning melder den terrorsigtede eller tak.
Det fortæller hans advokat Geir Lippestad, da den norske avis VG fangede ham uden for fængslet efter et møde med den terrorsigtede.
"Hans umiddelbare tilbagemelding er, at han ikke ønsker nogen undersøgelse. Han anser det som unødvendig, siger Geir Lippestad til VG Nett.
Anders Behring Breivik dræbte i alt 77 mennesker livet den 22. juli i år. Otte blev dræbt af en bombe i Oslos regeringskvarter, mens Anders Breivik skød 69 unge på en sommerlejr på Utøya.
Retspsykiaterne, som undersøger Anders Breivik mentale tilstand, har ellers bedt om en såkaldt MR-scanning. Hvis Breivik nægter kan de dog ikke tvinge ham til det ifølge norsk lov.
"Jeg regner med, at han ikke bliver sendt til en undersøgelse, hvis han ikke ønsker det," understreger Lippestad.
Scanningen kan bruges til at finde ud af, om Breiviks hjerne er unormal eller om der findes svulster eller lignende. I øjeblikket er Anders Breivik under nøje mentalovervågning, eftersom han har siddet i isolation siden terrorangrebet.
Kilde: VG