Den 32-årige massemorder og terrorsigtede Anders Behring Breivik har kørt en psykisk kamp mod politiet, som han vandt.
Ifølge Vg.no har massemorderen nægtet at lade politiet tage et foto af ham. Det har han holdt fast i og derfor har politiet efterkommet hans ønske og undladt at tage et foto.
Han har fået udleveret skriveredskab og papir, det bruger han til at arbejde på en tale.
"Han arbejder på en tale, som han skal holde på et tidspunkt. Han skriver på engelsk, det er hans arbejdssprog, siger han," det fortæller forsvarsadvokat Geir Lippestad til Vg.no.
Anders Behring Breivik blev i går overflyttet fra arresten i Oslo til Illa fængslet.
"Han er meget glad for at blive flyttet, så han kan sidde i isolation," siger forsvarsadvokaten.
Årsagen til at Breivik modsatte sig et foto e,r at han er bange for at det kommer ud.
Kilde: Vg.no.