De allersvageste i samfundet skal kunne trække et socialt frikort op af lommen, der giver dem mulighed for at rydde op eller feje for en virksomhed en time eller to og få pengene i hånden bagefter.
Uden at blive trukket i sociale ydelser eller at arbejdsgiveren skal bøvle med ansættelsesbureaukrati.
- Det, at en borger kan gå forbi en café og se ejeren slæbe stole ud og sige: Jeg har en god dag, skal jeg give et nap med? Så kan de arbejde en time eller to og gå derfra. Nemt og ubureaukratisk for den enkelte borger og den enkelte virksomhed. Det er det, vi ønsker, siger Laura Lindahl, socialordfører for Liberal Alliance.
Forslaget om socialt frikort er mandag formiddag til debat i Folketinget. Det er stillet af Laura Lindahl og Joachim B. Olsen, der er henholdsvis social- og beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance sammen med Marianne Jelved, socialordfører for Radikale.
- De ved, at der eksempelvis er caféer og hoteller på Vesterbro, som gerne vil tilbyde socialt udsatte arbejde en time eller to, og så kan de få kontant betaling, når der er færdige, siger Laura Lindahl.
Forslaget så under debatten ud til at kunne hente støtte fra Venstre, Konservative, SF og Alternativet.
EL er kritiske
Kun Enhedslistens Finn Sørensen var stærkt kritisk over for forslaget.
- Men forslaget er udtryk for omsorg for en svag gruppe. Det er overraskende, set i lyset af at to partier (R og LA, red.) både sammen og hver for sig har gjort livet meget sværere for kontanthjælpsmodtagerne, sagde Finn Sørensen, der opremsede de seneste års reformer under den nuværende og tidligere regering.
Enhedslisten mener, at det er svært at adskille, hvilke kontanthjælpsmodtagere der er så svage, at de bare må arbejde med socialt frikort, mens andre skal opfylde kravet om 225 timers ordinært arbejde, hvis de ikke skal trækkes i kontanthjælpen.
Joachim B.: Ikke grebet ud af den blå luft
Liberal Alliance undrede sig dog over, at Enhedslisten ikke vil støtte et forslag som - ifølge partierne bag - er udarbejdet sammen med en række organisationer for socialt udsatte og hjemløse.
- Det her er ikke et forslag, vi har grebet ud af den blå luft, men udarbejdet sammen med blandt andet Gadejuristen, siger Joachim B. Olsen.
- Det her er mennesker, der ikke har nogen som helst chance for at komme ind på et ordinært arbejdsmarked til 110 kroner i timen. Som er trætte af den nuværende socialpolitik og som har en masse ressourcer, de gerne vil bringe i spil, siger han.
EL: Ikke alle chefer er flinke
Men Finn Sørensen mener, at der skal sørges for rettigheder, og at behovet for småjob i større omfang skal løses gennem de socialøkonomiske virksomheder.
- Et langt liv på arbejdsmarkedet har lært mig, at der er brug rettigheder for arbejdsmiljølovgivning og for overenskomster. Det er desværre nødvendigt, for alle arbejdsgivere er ikke så flinke, som Joachim B. Olsen mener, siger Finn Sørensen.
Marianne Jelved argumenterede for, at forslaget vil gøre det nemmere for arbejdsgivere, der ønsker at udvise et særligt socialt ansvar for at give de svageste en bedre livskvalitet.
- Men det er heller ikke et rigtigt arbejdsmarked det her. Det er arbejdsgivere, der selv melder sig, fordi de er social bevidste.
Neergaard vil undersøge forslag
Hun siger, at man forestiller sig, at kommunernes socialforvaltninger kan give kort og autorisere de mest udsatte, der så kan tage kortet frem og vise.
- Selvfølgelig skal de have rettigheder. Beskæftigelsesministeren vil udrede området. Vi ser gerne et bredt forlig, siger hun.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) gav tilsagn om, at ministeriet vil bidrage med at klarlægge konsekvenser og omfang ved at indføre et socialt frikort.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.