Da Brad Pitt holdt pressekonference for at promovere sin nye film i søndags, udviklede det hele sig lidt anderledes end planlagt.
Forinden havde udvalgte pressefolk været til snigpremiere på Pitts seneste film, Moneyball, som handler om en baseball-manager, der går grueligt meget igennem.
Efter filmen brød en unavngiven journalist sammen under pressekonferencen, fordi filmen havde rørt ham, skriver Female First
Han fortalte Pitt, at filmen inspirerede ham til at tage vare på sig selv i en meget svær periode af sit liv. Derefter afslørede han, at han var lige ved at begå selvmord i sin bil sidste år.
Brad Pitt tog imidlertid det hele i strakt arm.
"Nogen gange er du nede, men så kommer du op igen, og ethvert nederlag kan vendes til sejr," fortalte verdensstjernen til den nedtrykte journalist, skriver Female First.
Efter konferencen fortalte en unavngiven kilde, at Brad havde klaret den særlige situation rigtig flot.
"Det var et mærkeligt, men rørende øjeblik, som sjældent sker til screeninger (filmfremvisning, red.) for pressen. Brad håndterede den akavede situation perfekt."
Kilde: Female First