Eksplosionen fandt sted, mens bageriet 'The German Bakery' var fyldt med udenlandske turister.
"Der er otte døde og 33 sårede efter eksplosionen i The German Bakery. Det er en bombeeksplosion," siger politikommissær Rajendra Sonawane ifølge politiken.dk.
Det er fortsat usikkert, om der er nogle udlændinge blandt de dræbte ved den kraftige eksplosion, men ifølge politiet er der i hvert fald blandt de sårede.
Der er heller ingen meldinger om, hvem der står bag bombeangrebet.
"Vi hørte en voldsom støj og skyndte os ud. Ødelæggelsen var så voldsom, at der lå små menneskedele overalt," siger Vinod Dhale, der er medarbejder i bageriet.