Hvis andre ikke kan slå min vanvittige rekord, så må jeg jo gøre det selv.
Den jamaicanske sprinter Usian Bolt har verdensrekorden på 100 meter med tiden 9.58, men nu har han sat sig for løbe den tid til skamme ved OL i London.
Her statser Bolt på at løbe 100 meter på afsindige 9,4 sekunder. Det skriver BBC.
Den nuværende rekord satte han i Berlin tilbage i 2009, ligesom han også er indehaver af rekorden på 200 meter med tiden 19.19.
Nu lover sprinterfænomen så at skære yderligere et par tiendedele af rekorderne til august.
- Folk ser frem til at se mig løbe 9,4 og 19 sekunder, det er fantastisk. Så jeg arbejder så hårdt som muligt, så jeg kan løbe så hurtigt som muligt, siger Bolt til BBC.
Den 25-årige jamaicanske superstjerne vandt tre guldmedaljer ved de seneste olympiske lege i 2008 i Beijing, og nu har han målet om at under sommerens OL at skrive sig ind i historiebøgerne.
- Hvis jeg dominerer OL, så bliver jeg en levende legende. En levende legende, der går rundt. Det lyder godt, siger den regerende verdensmester og olympisk mester.
Kilde: BBC