En fibersprængning i maven har sendt håndboldspilleren Joachim Boldsen ud af Vild med Dans.
Ifølge Ekstra Bladet betød en enkelt forkert bevægelse under lørdagens håndboldtræning, at Boldsen pådrog sig en fibersprængning i maven - og det betyder mindst 14 dages pause til Aab-spilleren.
Joachim Boldsen, der dansede med Vickie Jo Ringgaard, kalder skaden en erhvervsrisiko, som alle har kendt, da jeg blev engageret , overfor Ekstra Bladet.
Det vides endnu ikke, hvad Boldsens exit betyder for fredagens program, men der vil formentligt ikke blive stemt nogen hjem.
Selv om Boldsen ikke optræder på dansegulvet på fredag, vil han være til stede i studiet.