Alvorligt syge børn har ret til viden om både sygdom og behandling præcis som voksne patienter.
Det fastslår både Børnekonventionen og den danske sundhedslov. Alligevel er der stor forskel på den information, mindreårige modtager, når de bliver patienter i det danske sundhedssystem, skriver Kristeligt Dagblad.
Mens nogle børn helt ned til syv-otte-årsalderen får besked om risikoen for at dø allerede ved diagnosetidspunktet, bliver andre først informeret, hvis deres sygdom udvikler sig negativt, eller de selv spørger om døden. Det fortæller overlæger ved landets børneafdelinger.
- Vi er fuldt ud klar over barnets ret til information, og vi informerer også helt små børn om, at de er syge og giver dem klar besked om konkrete indgreb og undersøgelser, siger professor i børne-onkologi ved Rigshospitalet Kjeld Schmiegelow til avisen.
- Men vi fortæller ikke ved diagnosetidspunktet, at barnet har risiko for at dø, eller at der kan opstå livstruende komplikationer ved deres behandling. Hos os er praksissen den, at forældrene får alt at vide - også det, de ikke spørger om - mens børnene får en anden og mere skånsom version.
På H.C. Andersens Børnehospital i Odense griber lægerne samtalen med mindreårige patienter anderledes an. Her er det praksis at informere også helt unge børn om risikoen for at dø eller opleve alvorlige komplikationer og senfølger ved behandlingen.
- Vi vurderer selvfølgelig også det enkelte barns udvikling, men når et barn er fyldt syv-otte år, har det typisk udviklet en normal realitetssans, og så mener vi, at man kan informere barnet på en fornuftig måde om, at det har en alvorlig sygdom, som det kan dø af, siger ledende overlæge Arne Høst til Kristeligt Dagblad.
Hos Institut for Menneskerettigheder har man stor forståelse for, at samtaler med syge børn om døden rejser svære etiske dilemmaer.
Alligevel finder organisationen det problematisk, at praksis er forskellig fra hospital til hospital, og at nogle børn skånes for informationer, de juridisk set har ret til.
/ritzau/