Sagen stammer fra tirsdag i Hjerting i Esbjerg, hvor en mand blev snydt af en blondine.
Ved 15-tiden var manden ved at tanke sin bil på OK-tanken i Hjerting, da en sommerklædt blondine bad om hjælp, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Blondinen havde kontanter, men automaten på stedet modtager kun kort, som det efterhånden er normalt mange steder.
Den mandlige bilist forbarmede sig derfor over blondinen, og lod hende tanke bilen med hans kort. Meget gentleman-agtigt, men...
Kort efter kørte kvinden hurtigt fra stedet, men altså uden at afregne med manden.
Derfor efterlyser politiet nu blondinen i sommertøjet, og hun er kørende i en ældre sølvgrå sedan personbil. Bilen har en bule i højre forskærm.
Kender du kvinden eller bilen, kan du ringe til politiet på nummer 114.
Og til alle mænd derude: Pas på her i sommervarmen.