Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor innovation, iværksætteri og ledelse. Du kan følge Jonathan Løw’s arbejde på LinkedIn og Facebook.
DET KAN være svært at forholde sig til et begreb som disruption for den menige dansker. Disruption er ikke desto mindre et vigtigt ord, fordi det handler om fremtiden – herunder om dit nuværende og kommende job.
Spørgsmålet er bl.a., om den accelererende teknologiske udvikling får betydning for dig og din stilling, samt om der venter en Airbnb eller Netflix lige om hjørnet i din branche.
Svaret er, at det afhænger af den jobfunktion, du udfylder i dag, samt din villighed til at videreuddanne dig i fremtiden. Jeg har selv en baggrund som serie-iværksætter, marketingchef og innovationschef. I dag holder jeg foredrag og workshops omkring fremtidens arbejdsmarked og disruption, og det gælder også indenfor min verden, at meget vil blive digitaliseret i fremtiden.
QUA MIN erfaring og nuværende job bliver jeg ofte spurgt om, hvorvidt vi eksempelvis bør uddanne flere ingeniører i Danmark, eller om programmering burde være et valgfag i folkeskolen?
Det kan være vanskeligt at give ét entydigt svar på, men som datagrundlag kan man kigge på konsulenthuset McKinsey og deres omfattende studier af hvilke jobs, der har den højeste sandsynlighed for at blive erstattet af nye teknologier indenfor de kommende 15 år. Dvs. blive disruptet.
Toplisterne ser aktuelt ud som følger (2016):
Top 10 jobs der vil blive automatiseret
- Fotomodeller 98%
- Bogholdere 97%
- Bibliotekarer 96%
- Kasserer 95%
- Maskinoperatører 94%
- Sælgere indenfor retail 94%
- Kontoransatte 94%
- Sekretærer 92%
- Lokomotivførere 89%
- Økonomer 89%
Top 10 jobs der IKKE vil blive automatiseret
- Politikere 1%
- Socialarbejdere 3%
- Ingeniører 5%
- Pædagoger 5%
- Folkeskolelærere 6%
- Advokater 8%
- Dataspecialister 11%
- Direktører i små firmaer 12%
- Politibetjente 14%
- Matematikere/statistikere 18%
Dvs. at drømmer du om at tjene fedt på at betræde de fornemme fashion-runways i Paris eller Milano, så skal du altså nok genoverveje, om din højde og tynde krop i stedet kunne bruges til at løbe stærkt med børnene i skolefritidsordningen.
Tilsvarende vil jeg anbefale langt flere danskere at udvide deres matematiske og statistiske kompetencer, såfremt de fortsat vil arbejde med tal i fremtiden. Det betyder, at løser du i dag simple bogholderopgaver, så er dit job meget truet i fremtiden, hvorimod at en videreuddannelse vil kunne sikre dig en mere specialiseret og ikke så udsat stilling som eksempelvis dataspecialist eller usability konsulent.
I MINE øjne peger ovenstående på, at det vil være helt afgørende, at både regeringen og du som individ sætter fokus på mere og bedre uddannelse i fremtiden. Såfremt du ikke kan finde dit eget job på Top 10-listerne ovenfor, så kan du alligevel bruge oversigten til at se et mønster i den type jobkandidater, der vil være behov for i fremtidens arbejdsmarked.
Højrisikogrupper er den type jobs, som teknologi, robotter og lignende sandsynligt vil kunne overtage. Det er derudover også kantinearbejde, køkken- og restaurationsbranchen, transport- og distribution m.v.
Omvendt vil dine nuværende eller kommende kompetencer indenfor datateknologi, industriel robotstyring og operation, billed- og lydteknologi m.v. efter al sandsynlighed også være i høj kurs også om 10-15 år fra nu.
Du tænker måske, at 10-15 år er lang tid fra nu, men fremtiden kommer hurtigere end nogensinde før. Det dur ikke længere at være forandringsparat. Fremtidens vindere er forandringsskabende, og ræset starter nu.
Hop med på vognen inden det er for sent!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.