Kele Okereke, der er forsanger i det britiske band Babyshambles, indskriver sig nu i den stolte engelske musiktradition med at tale ondt om kollegerne.
Senest gik det udover Oasis, som han beskyldte for at »promovere dumhed«, og han karakteriserede deres musik som »reaktionær og ensformig.«
Denne gang er det Babyshambles-sangeren Pete Doherty, som i et interview med den britiske avis The Guardian får et par knubbede ord med på vejen.
Okereke kritiser Dohertys status som »lidende kunstner.«
Da sangeren blev spurgt, om det ikke er nødvendigt for en kunstner at lide for at skabe kunst, svarede Okereke benægtende:
»Det er en misforståelse, der er opstået i de seneste år. Det har ført til den her overdrevne kliché-agtige måde at opføre sig på.«
»Se på én som Pete Doherty. Hans narko-problemer og hans livstil får nogle mennesker til at tro, at hans kunst er mere relevant. Og det bare fordi, at han er et udskud.«
Bloc Party sangeren giver ikke meget for den slags vildfarelser.
»Det er nemmere at være utilpasset og en social taber end at være et geni og virkelig skabe noget.«