HÆVN-DRAMA
JJJJJJ
Lady VengeanceInstr. Park Chan-wook
Koreanske ’Oldboy’, andet indslag i Park Chan-wooks trilogi tilegnet gengældelsens forræderiske væsen, gjorde seriøst indhug i danske filmkritikeres forråd af positive adjektiver sidste forår. Tredje del kommer her, men direkte på hjemmebio-markedet – og handlingen er da også for uambitiøs og adstadig til endnu et overrumplende og ubesværget mesterværk.
Men ’Lady Vengeance’ er stadig værd at se, for ?Koreas Tarantino? er en innovativ billedmager og en grum fortæller, med flere rystende dilemmaer om straf og hævn i ærmet.
Denne gang har en ung kvinde taget en barnemorders plads på anklagebænken for at redde sin egen baby fra uhyret. Efter 13 års fængsling og udspekuleret samling af tjenester fra medfanger er hun nu fri – med blodrød øjenskygge og en plan, der matcher.
Den medfølgende bonusdisk giver gode tekniske indblik, men er præget af letbenede interviews, der bruger ret mange ord på ganske lidt.NOE HABERMANN