- Jeg håber ikke, at Heidi vinder.
Sådan lød det overraskende fra Thomas Blachmann i aftenens X Factor .
Men det var dumt sagt, indrømmer dommeren nu over for Avisen.dk.
- Det er første gang, jeg har sagt noget dumt. Og det er det eneste øjeblik, som jeg er parat til at diskutere. - om det er rigtigt eller forkert, siger Thomas Blachmann efter showet og dvæler alligevel lidt ved sin kommentar om sin eneste tilbageværende deltager.
- Hvis Heidi vinder, vil der stå 50 sangskrivere og kaste numre efter hende, og så får hun måske ikke så meget medindflydelse på sit album. Jeg kunne godt tænke mig, at hun får lang tid til at dvæle ved det kunstneriske. Og vinderen af X Factor skal højst sandsynligt have en plade på gaden med det samme, lyder det fra Thomas Blachmann, der ikke vil afvise, at han meget gerne vil producere pladen.
Til gengæld vil han gerne afvise, at han nogle gange taler lidt sort.
- Mange anklager mig for at snakke sort. Og det rammer da min forfængelighed. Men jeg kan også godt forstå kritikken. Men det er ligesom med god musik. Man skal bare lytte til det igen og igen, så har det masser af mening, siger Thomas Blachmann.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.