Hvis man vil tjene en ekstra skattefri skilling ved at donere sæd, må man pænt stille sig op i kø, hvis man hedder Jens, Niels eller Kristian. Der er nemlig fyldt op med sæd fra blonde og blåøjede danske mænd i sædbanken Cryos.

Men Muhammed fra mellemøsten og Asamoah fra Afrika kan nemt springe køen over - deres sæd er nemlig yderst eftertragtet.

På sædbankens hjemmeside oplyser man nu, at lyse danske mænd ikke er eftertragtede. Anden etnicitet ser man dog meget gerne på klinikken.

"Vi har haft et enormt ryk ind i 2010, hvor vi har oplevet, at mange etniske danske mænd har meldt sig som donorer. Det betyder, at vores lagre nu er fyldt godt op, så derfor vælger vi nu at sige, at vi ikke i samme grad søger sæddonorer blandt den nordeuropæiske type," siger Ole Schou, der er direktør i sædbanken Cryos International.

Den skattefri fortjeneste, der kan forsøde tilværelsen, er nu så populær, at sædbanken for første gang i historien har måttet lave en venteliste. Det er en helt anden tendens, end den sædbanken tidligere har oplevet.

"Der er lige nu en venteliste på cirka 300 danske mænd, der gerne vil levere sæd. Det er nok første gang i vores historie, ja i verdenshistorien, at en sædbank ligefrem har donorer stående i kø. Vi er i hvert fald meget glade for udviklingen," fortæller direktøren.

Til gengæld kan man i sædbanken kun drømme om, at der bliver kø blandt mænd med mørkere hud og øjenfarve. De er nemlig enormt eftertragtede.

"Der mangler i høj grad sæd fra afrikanske, arabiske og asiatiske mænd. Lige så snart vi får det ind, bliver det revet væk. Barnløse af anden etnicitet ønsker jo ikke sæd fra donorer, der ikke ligner dem selv," siger Ole Schou, der peger på, at eksempelvis Sydeuropa efterspørger sæd fra mænd med brune øjne, en type sædbanken også efterspørger på sin hjemmeside.

Sædbanken har gjort en række tiltag for at få danske mænd op af sofaen og ned i sædbanken, men alligevel er direktøren overrasket over tilstrømningen.

"Måske er det noget, vi har gjort med hensyn til at ansøge, hvor det er blevet lettere. Finanskrisen kan også have en betydning, for folk kan godt bruge pengene. Skat betyder også meget, for der var på et tidspunkt tale om, at staten ville opkræve skat for sæddonation, men det skete aldrig," forklarer Ole Schou.

Udviklingen i antallet af sæddonorer kan være en naturlig forlænger af den udvikling samfundet har taget mod markedsgørelsen af det biologiske og trangen efter kontrol, mener filosof.

"De overfladiske værdier betyder mere og trangen til kontrol, hvor mennesker vil styre disse værdier kan have noget af gøre med tilstrømningen af sæddonorer. Der er sket en markedsgørelse af kroppen og på et marked styrer udbud og efterspørgsel. Det er en udvikling, der også kan have slået ind på det at få børn," siger Torben E. Andreasen, der er medicinsk filosof på Aarhus Universitet.

Cryos International har klinikker i København, Århus, Odense og Aalborg. Der er også blevet oprettet klinikker i Indien og i USA. Ifølge sædbankens hjemmeside har man siden 1991 hjulpet med 17.121 graviditeter, og man leverer sæd til klinikker i 65 lande.