Det israelske parlament, Knesset, har onsdag aften stemt for at opløse sig selv.
Det sker, efter at premierminister Benjamin Netanyahu har opgivet at danne en ny regering efter flere ugers forhandlinger med en række partier.
Dermed skal der holdes nyvalg 17. september.
Bliv klogere på Netanyahu her:
Navn: Benjamin Netanyahu.
Alder: 69 år (født den 21. oktober 1949).
Fødested: Tel Aviv, Israel.
Nationalitet: Israelsk.
Uddannelse: Uddannet fra MIT (Massachusetts Institute of Technology) i USA.
Karriere:
* Israels FN-ambassadør fra 1984 til 1988.
* Blev i 1988 valgt ind i Israels parlament, Knesset, for Likud-partiet.
* Viceudenrigsminister fra 1988 til 1991.
* Leder af Likud fra 1993 til 1999 og igen fra 2005 til i dag.
* Israels premierminister fra 1996 til 1999 og i tre perioder i træk fra 2009 til i dag.
* Udenrigsminister fra 2002 til 2003.
* Finansminister fra 2003 til 2005, men forlod i 2005 regeringen under daværende premierminister Ariel Sharon i protest mod Israels rømning af Gazastriben.
Civilstand: Gift og har tre børn.
Andet: Er kendt i Israel under kælenavnet "Bibi", som stammer fra hans barndom.
/ritzau/