Det lille land Georgien begyndte sidste uge en livsfarlig omgang af legen 'Bjørnen sover'.

Mens Ruslands præsident holdt ferie på Volga-floden og premierminister Vladimir Putin var til OL, så angreb Georgien den lille udbryderrepublik Sydossetien. Georgierne vidste udmærket, at russerne betragter Sydossetien som russisk. Men det kunne jo være, at den russiske bjørn sov.

Det gjorde den ikke. Bjørnen viste tænder, smed georgierne ud af Sydossetien og bombede i samme omgang store dele af Georgien.

Krigen i Georgien er det seneste eksempel på, at Rusland har skruet op for kampgejsten. Under Vladimir Putin har russerne for første gang siden Den Kolde Krig indført patruljer med bombefly over Europa – syv gange i år har flyene været så tæt på Danmark, at danske jagere måtte i luften. I Middelhavet er den russiske flåde rykket ud, og på Nordpolen plantede russerne sidste år et russisk flag for at gøre krav på den vigtige og måske olierige plet.

Stormagt med muskler

Den danske militærekspert Mikkel Vedby Rasmussen ser en lige linje fra bombeflyene i Danmark til krigen i Georgien.

»Russerne er i stigende grad begyndt at vise de militære muskler – og vise, at de foretrækker militær magt frem for samtaler og forhandlinger. Det er desværre en meget gammeldags og farlig måde at løse problemer på,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, der er leder af Dansk Institut for Militære Studier.

Rusland var efter Sovjetunionens fald præget af dårlig økonomi og svækket international magt. Men de seneste otte år har Vladimir Putin rettet op på økonomien – og samtidig krævet, at Rusland atter bliver respekteret som stormagt. Bombeflyvninger, krav på Nordpolen og trusler mod USA's planlagte missilskjold i Europa har igen og igen sat Rusland på Vestens dagsorden. Og fået nationalfølelsen til at eksplodere i Rusland.

Symbol eller trussel?

Ruslandseksperten Karsten Jakob Møller fra Dansk Institut for Internationale Studier er enig i at den russiske bjørn er vågnet. Men han advarer mod at tro, at den er ved at gå amok.

»Georgien er et meget specielt tilfælde, og det er vigtigt at huske, at Georgien altså selv åbnede konflikten ved at rykke ind i Sydossetien. Bombeflyene og kampen om Nordpolen handler mere om at vise, at Rusland er tilbage som stormagt. Det er symbolske handlinger, mens Georgien handlede om at sætte georgierne på plads,« siger han og peger på, at de russiske bombefly er 50 år gamle og ude af stand til at true ret mange vestlige lande.

I USA, NATO og på Dansk Institut for Militære Studier er man mere bekymrede.

»Rusland har invaderet et suverænt land og truer en demokratisk regering valgt af sit folk. Sådan opførsel er uacceptabel i det 21. århundrede,« sagde USA's præsident George W. Bush i går.

Ekspert: »Kæmpe fejl«

Både EU og USA er bekymrede over angrebet, da georgierne forhandler om at blive medlem af forsvarsalliancen NATO. Havde Georgien været medlem i dag, ville resten af medlemmer, inklusiv Danmark, faktisk været forpligtet til at forsvare georgierne.

Mikkel Vedby Rasmussen mener derfor, at Vesten burde have handlet hårdere over for den russiske bjørns angreb på sin nabo.

»Hvis de får lov til det her i Georgien, hvor gør det så næste gang? I de baltiske lande? I Arktis? Det, at Bush ikke reagerede hårdere på den her invasion, tror jeg vil blive regnet blandt hans største fejltagelser.«